Det føles som meget lang tid siden jeg dannede grundlaget til det der skulle blive Lille Morten og Stjernerne, jeg har fundet en artikel frem fra gemmerne som blev bragt i Ikast Avis efter vores koncert på Spil Dansk Dagen 2007. Her fik ca. 700 børn i alt af to omgange mulighed for at opleve Lille Morten og Stjernene. Koncerten foregik uden scene, uden det store lysshow eller voldsomme kostumer. Jeg havde spredt musikerne ud så der var plads til at der kunne sidde børn helt tæt på hver enkelt musiker, og nogle kom helt tæt på. Vi havde ingen monitor, men til gengæld 4 fronthøjtalere spredt ud imellem musikerne hvilket gav os muligheden for at ensarte lyden for hele forsamlingen. Min gode ven Morten Vinther sørgede for rigtig god lyd!
Jeg glemmer aldrig den koncert, det var første gang mine idéer om børnekoncerter skulle stå sin prøve i så stor en forsamling med splinter nyt materiale (+ et par numre af Martin Granum), og det var en lettet og meget glad Morten der den dag velfortjent kunne byde på middag i hjembyen Ikast, for alle drengene.
Læs mere om koncerten i denne artikel:
De der mega balloner var simpelthen for fede, man bruger dem for lidt!