Nordiske børnesange

For nyligt blev der offentliggjort en ny nordisk hjemmeside fyldt med masser af børnesange, danse og lege fra hele norden. Projektet hedder Nordic Sounds og er drevet af en flok dygtige musikpædagoger fra hele norden, de fleste med baggrund i Carl Orff tradition (ham med xylofonen).

Jeg var så heldig at deltage i projektet som den ene danske repræsentant (sammen med Ingrid Oberborbeck), og for en gangs skyld skulle jeg ikke skrive nye sange men i stedet dykke ned i noget af det jeg også nyder at arbejde med: Nemlig vores gamle danske folkemelodier (som ofte viser sig at være fra et andet land).

Find hele materialet på denne side

Et eksempel fra materialet

Til alle sange i materialet er der både noder, tekster og videooptagelser. Jeg stod for optagelse af Gamle Signe og Ulv Ræv Hare, som begge blev optaget med dygtige elever fra Klejtrup Musikefterskole.

Herunder finder du en del af videomaterialet fra Ulv Ræv Hare

Nu er musikken fra Smag for leg genudgivet

Smag for leg er 17 sange, lege og remser, der giver børn en sjov måde at lære om sunde (og knap så sunde) spisevaner. Siden 2011 har børnehaver og gymnastikinstruktører kunne møde sangene fra Smag for leg igennem materialet af samme navn afholdt af DGI. Dette er en digital udgivelse af den musik mange allerede kender fra materialet af sammen navn.

Find musikken på din favorit musiktjeneste

God fornøjelse med at lave grøntsagsgymnastik, sukkerdans, fiskeleg og meget mere!

Nu kan du snart høre Smag for leg på din favoritmusiktjeneste

I 2011 udgav DGI østjylland materialet Smag for leg, som jeg havde skrevet musik til. Siden har mangt en børnehave og gymnastikinstruktør sagt hej til de mange gode lege og sange om sunde (og usunde) madvaner man kunne finde i hæftet og på cd’en.

Men siden efteråret har udgivelsen ikke længere kunnet købes i DGIs musikbutik, hvorfor flere og flere af jer kontaktet mig, for at høre hvor I nu kunne købe musikken. Jeg har derfor fundet den gamle master frem, sendt den til Stockholm for at blive forskyndet og lige om lidt kan du afspille alle dine yndlingssange fra Smag for leg på din favoritmusiktjeneste.

Det glæder jeg mig til!

Præsentation af CD’en Godnatsange Mest For Børn

I april 2013 havde jeg en plan om at skrive de bedste og mest brugbare afslapnings-/godnatsange til børn og udgive dem digitalt og på cd. Det er blevet til hele 14 splinter nye godnatsange, som favner alt fra tandbørstning til nattøj, godnathistorier, godnatmassage og meget mere.

Tusind tak for hjælpen til alle jer, der kom med gode forslag undervejs i processen!

– Morten

Køb cd’en nu eller læs mere om udgivelsen her

Afsted mod studiet

Morten Musik og den Flotte ElefantDe sidste tekster og akkorder er skrevet ned, bilen er pakket og humøret er i top. Endelig er jeg klar til at tage i studiet for at indspille resultatet af Projekt Godnat CD. Jeg glæder mig så mægtig meget til at dele det endelig resultat med jer, men der kommer til at gå lidt tid. Først skal pladen indspilles, så skal den mixes, så skal den mastereres og så skal der laves cover inden den kan blive udgivet.

Indtil da, har jeg samlet alle skitser af sangene til dig herunder, samt alle tekster og akkorder hvis du har mod på at bruge nogen af sangene selv:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/5494131″ params=”” width=” 100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Download – Akkorder og enkelte noder som PDF

Download – Tekster som PDF

God fornøjelse

#10 – Tør i munden

Vi nærmer os afslutningen på Projekt Godnat CD, og da jeg spurgte hvilke sange der manglede på CD’en svarede Kirsten promte:

Skærmbillede 2013-10-12 kl. 22.36.03

Og som du kan se, hoppede jeg hurtigt med på idéen. Så her er sang nummer 10 – Tør i munden.

Lyd

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/115048767″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Tekst

D6
Det er sjovt, som jeg blir’ tør i munden
Em9

Når jeg ved, jeg skal til at sove
Hm7
Det er sjovt, som min tunge
A7
Tører ud

Det er rart, når min far henter vand
Og jeg kan ligge lidt og grine med min rum mand
Den passer på mig
Når jeg lukker mine øjne i-i

Gmaj
For når mig og min rum mand
A
Vi deler et stille glas vand
Hm7
Og min far, han sidder ved min side
Gmaj
Så falder jeg til ro
Hm7
Så falder jeg til ro
Gmaj
Så falder jeg til ro
D6
Og så falder jeg i søvn

#9 – Du kan tro nej!

Hvis man har en af de aftener hvor man bare ikke vil sove, kan man passende lave denne lille sang. Her kan man øve sig i at være så sur som muligt, så vågen som muligt og så frisk som muligt. Men selv den mest stædige, må til sidst give efter for den lurende træthed ved putte tid.

Her er sang nummer 9 – Du kan tro nej!

Lyd

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/115046569″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Tekst

Dm
Se hvor sur, se hvor sur, se hvor sur jeg kan se ud x 2
      Gm                                        Dm
For jeg vil ikke sove, når det er så sjovt at være vågen
     Bb7              A7
Så du kan tro nej, jeg falder ik’ i søvn
Se hvor vågen, se hvor vågen, se hvor vågen jeg kan se ud x 2
For jeg vil ikke sove, når det er så sjovt at være vågen
Så du kan tro nej, jeg falder ik’ i søvn
Se hvor frisk, se hvor frisk, se hvor frisk jeg kan se ud x 2
For jeg vil ikke sove, når det er så sjovt at være vågen
Så du kan tro nej, jeg falder ik’ i søvn
 – Solo –
Se hvor træt, se hvor træt, se hvor træt jeg kan se ud x 2
Jeg vil egentlig ikke sove, men mine øjenlåg er tunge
Så selvom om jeg ik’ vil, falder jeg nok snart i søvn

#8 – Børste tænder-sang

Så er sommerferien så småt ved at være ovre for mange af os, og mens i andre sikker har rendt rundt og slappet af, sejlet i gummibåd, taget sol, kørt på mini-plastic-scooter og hvad sådan nogen som jer ellers laver i dette skønne sommervejr. Ja så har jeg lavet alt det samme OG været på jagt efter nye idéer til godnatsange.

“Morten vi mangler en børste tænder-sang”

Ønsket kom fra min søster Maiken, da vi var i sommerhus sammen hele familien. Derfor søgte jeg i dag hjælp og inspiration hos mine facebook-venner som var på pletten med det samme, tak! Med en masse god inspiration i ryggen, er her så resultatet af dagens sangskrivning, som selvfølgelig foregik iført både tandpasta og tandbørste:

Tekst

Morgen-vers

Når min tunge kører rundt
Kan jeg mærke mine tænder
Er beskidte i min mund
Så må tandbørsten frem med tandpasta på

Åååååh (put tandpasta på)

Godmorgen kære tænder
Jeg kilder jer lige lidt, er i klar?

Mmm Mmm Mmm (med lukket mund og med tandbørstning)

Ha’ en dejlig dag!

//

Aften-vers

Når min tunge kører rundt
Kan jeg mærke mine tænder
Er beskidte i min mund
Så må tandbørsten frem med tandpasta på

Åååååh

Godnat kære tænder
Jeg kilder jer lige lidt, er i klar?

Mmm Mmm Mmm (med lukket mund og med tandbørstning)

Sov godt