Nye udtalelser og opdateringer

Så blev det søndag, og tid til en gennemgang af de tekster der står rundt omkring på siden. Det har ført til en lettere rettelse af: Mig, komplet omformulering af Koncert og Undervisningen – samt til sidst en tekst om mit arbejde med dagplejebørn.

Det går stærkt med udviklingen af mine tanker og idéer med børnemusik, både på baggrund af min koncert og undervisnings aktivitet med også den undervisning jeg har fået på konservatoriet. Mit forløb med børnemusik er nu afsluttet, og det næste år færdiggøre jeg resten af min bachelor uddannelse – hvor året blandt andet byder på et spændene projekt med et undervisningsforløb af pædagogstuderende. De seneste opdateringer og projekter vil altid være at finde i denne blog-del af hjemmesiden, hvor jeg som tidligere løbende vil skrive om de aktiviteter jeg har gang i.

Som rosinen i pølseenden af dette indlæg har jeg opdateret “sagt om mine koncerter” med to nye udtalelser om mine børnekoncerter, en fra en Lille Morten og Stjernerne koncert og en fra en musik og bevægelseskoncert i en børnehave.

God læselyst og hav en dejligt dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.