Nu varer det ikke længe inden “Morten Musik – Live med Lille Morten og Stjernerne” udkommer på cd og download, og jeg glæder mig rigtig meget til at løfte sløret for jer! Jeg har valgt at lave en release turné i anledningen, så kender du eller er du et bibliotek – kan de/du være med! Glæder mig til at høre fra jer.
Forfatter: Morten
Sørøverkoncerten lever endnu
Jeg sidder netop nu på Maribo Bibliotek hvor jeg om lidt skal spille min anden ud af to sørøverkoncerter her på Lolland. Det er Maribo og Nakskov Biblioteker der er gået sammen, og har lavet et arrangement hvor børnene først klipper/klistrer lidt sørøverudstyr – det bedste de har lært, for så bagefter at skulle løse 4 spændende opgaver rundt omkring på biblioteket. Når de har været dette igennem stormer jeg ind, påfører mig talene mit sørøverkostume, spiller den bedste sørøvermusik og leger de bedste sørøverlege jeg nogen sinde har lært.
Det hele bliver ikke mindre pirat-agtigt af at jeg skal med færgen herover, og det blæste en pelikan idag skal jeg hilse at sige (godt jeg er søstærk som en ægte pirat!).
Jeg lavede en lille video mens jeg ventede på båden, her er “Kamp sangen” fra pirat koncerten:
Der hører en lille leg til kamp sangen, man sætter sig to personer med ryggen til hinanden og holder fast i hinandens arme ved at krydse dem så man har albue mod albue. Når der bliver talt for, gør man klar til at skubbe, og så gælder det ellers om at skubbe sin “modstander” ved at bruge fødderne til at skubbe bagud så man skubber ryg mod ryg. Det er en god, sjov og næsten ufarlig leg – hvis man passer lidt på. God fornøjelse 🙂
Ny video med Morten Musik Band
Min far var så flink og venlig at optage vores optræden ved Ikast Børnefestival med min telefon, jeg har klippet det bedste jeg kunne så i alle kan få et bedre indtryk af en livekoncert med Morten Musik Band når vi spiller alle de gode sange fra Smag For Leg. God fornøjelse.
Indspilningen der lod sig vente
Det er ved at være noget tid siden jeg sidst omtalte Lille Morten og Stjernerne her på siden, men nu er på tide igen. I Marts 2010 indspillede vi en liveoptagelse på Trekanten i Aalborg (se evt. her og her) hvor vi havde besøg af en fantastisk masse børn, og lydmand Henrik Birk, som havde taget en masse mikrofoner med til at optage hele koncerten.
Nu er udgivelsen næsten ved at være færdig, og jeg glæder mig som en lille dreng til at løfte sløret for jer. Hvornår jeg løfter sløret, jeg afsløre her på siden inden længe.
Jeg kan sige så meget om udgivelsen at jeg gerne vil sige tak til: Martin Granum, Michael Andersen, Jens Ulrich Madsen og Ole Skou for deres dejlige spil på udgivelsen, til Henrik Birk for checket optagelse, Christian Skjødt for fantastisk mastering og HvassHannibal for et smukt smukt cover.
Vi ses 🙂
Godnatsang til den lille Emma
Jeg har netop fundet en gammel optagelse tilbage fra 2007, det var dengang jeg fik at vide af min storesøster at jeg skulle være morbror. Jeg blev så uendelig lykkelig, at jeg aldrig har formået at sætte ord på den glæde jeg følte.
I samme anledning bad min storesøster mig om at skrive en godnatsang som hun kunne lytte til med min kommende niece inde i maven. Det siges at babyer kan genkende musik de har hørt mens de har været inde i maven, når de engang bliver født, og derigennem kan finde en ro og tryghed i denne musik. Opgaven er derfor et meget æresfuldt hverv.
Jeg havde helt glemt sangen, men syntes lige jeg ville dele mit resultat med jer fra dengang, jeg syntes det er en rigtig hyggelig sang, som jeg håber Emma og hendes mor fik meget glæde af. Sange er meget velegnet til godnat situationen også for de lidt større mennesker 😉
“Det er tid til at falde til ro” indspillet af Morten Mosgaard (rytme, sang og guitar) og Jens Ulrich Madsen (klaver og bas).
[audio:http://mortenmusik.dk/wp-content/uploads/2011/09/Morten-Mosgaard-Sovesang.mp3|titles=Morten Mosgaard – Sovesang]Farvesang til børn
Her sad jeg på min dovne numse og mindedes de glade dage i Aalborg hvor jeg skrev den ene børnesang efter den anden. Ét af disse numre var en farvesang som jeg skrev til Ikast Gymnastikforenings Indmarch tilbage i 2007 vil jeg tro.
Sangen er velegnet som entré sang og har et rigtig fint børne-hoppe tempo.
Kan du bruge sangen til noget, tøv ikke – men skriv mig en besked på kontaktsiden og lad mig høre om du har brug for node, akkorder eller tekst.
“Alle farver skal stå sammen” indspillet af Morten Mosgaard (vokal, guitar og rytme) og Jens Ulrich Madsen (klaver, bas mm.)
[audio:http://mortenmusik.dk/wp-content/uploads/2011/09/Dgi-koncert-Alle-Farver-Skal-Stå-Sammen-mixed.mp3|titles=Indmarch – Alle Farver Skal Stå Sammen]Musik for børn – Nu på noder!
Endelig er de her, de bedste Morten Musik sange på noder, tekster og akkorder. Du kan hente dem ganske gratis på Musik og Papir-siden
Jeg håber sangene falder i god jord, og lad mig endelig høre hvis du har brug for gode råd til hvordan du kan bruge sangene – eller om du har brug for en optagelse af en af de mange sange og lege.
Rigtig god fornøjelse, og glædelig søndag.
– Morten
Tekster og akkorder til Smag for leg
Efter opfordring fra de børnehaver som indtil videre igennem DGI Østjylland, har stiftet bekendtskab med sange fra Smag for Leg projektet, har jeg lavet et hæfte med samtlige sange og remser som både tekst og akkorder. Du kan hente det hele på:
God fornøjelse!
Næste koncert: Ikast Børnefestivel
Efter en dejlig lang sommer, er det endelig på tide for mig at komme ud og spille min musik for en masse børn – og denne gang skal jeg ikke spille alene. Det er nemlig sammen med mit super seje Morten Musik Band, og vi skal spille alle de dejlige Smag For Leg sange du måske har mødt her på siden. Koncerten er nu på lørdag kl. 14, men kom i god tid – Ikast Børnefestival varer helt fra om formiddagen hvor man også kan opleve Lille Nørd.
Vi glæder os!