Tødsø Børnehave på Mors, var idag på den anden ende. Alle børnene havde lavet trommer og køller, trommerne var endda malet meget flot.
Jeg kørte tidlig morgen fra Aalborg for at være på Mors så vi kunne komme til at spille trommer sammen. Børnene var delt op i to hold, en yngste gruppe og en ældre gruppe.
Først varmede vi op med dyre–sangen, køre–sangen, løbe–sangen og danse–sangen – derefter fandt vi trommerne frem, og så gik vi igang. Efter en ordentlig omgang trommespil sluttede vi af med en afslapningssang, for at være faldet helt ned inden vi stoppede.
Det var en rigtig god dag med masser af tromme–musik, tak til alle børn og voksne fra Tødsø Børnehave, som jeg kun kan misunde for deres flotte omgivelser og lokaler.