Spor der er værd at fortsætte i

Jeg har den seneste uges tid været igang med min musikhistorie opgave på konservatoriet, som jeg skal op og forsvare den 18. juni. Det har hele tiden været mit ønske at komme nærmere de kulturradikale tanker og idéer med musikpædagogikken igennem Bernhard Christensen, Jytte Rahbæk Schmidt og Astrid Gøssel. Lige siden jeg opdage dem og deres arbejde, har jeg været overbevist om at jeg i mit børnemusik virke, skal gøre hvad jeg kan for at sætte mig ind i deres tanker og idéer og på samme tide formidle det videre til den generation jeg kommer til at lave musik med og undervise.

En af mine kilder til opgaven har været bogen Musik med Mening skrevet af Erik Lyhne udgivet af forlaget Lyren i 2004. Erik Lyhne har skrevet flere artikler om Bernhard, Gøssel og Jytte artikler der er stærkt anbefalelesesværdige og findes her på Lyrens hjemmeside. Jeg skal om ikke så længe et lille smut ud og besøge Erik Lyhne, til en snak om børnemusik, det ser jeg meget frem til.

Et af de områder der specielt optager mig i børnemusikken er improvisationen og børnenes spontane leg. Jeg har i mit virke forsøgt at skabe et rum der skulle give børnene lyst til at åbne op og lege med, noget der for mange børn virker meget fremmet i en musikholds situation, men som er en del af deres naturlige leg. Det mest kontinuerlige af dette arbejde var på Skipper Clement Skolen de to år jeg underviste der på indskoling (læs mere her). Hvor jeg oplevede en undervisning, ligesom specielt Jytte oplevede i hendes virke, der bar præg af de dårlige forhold der var til musikundervisning. Det første år underviste jeg i et auditorium, hvor jeg adrig kunne vide hvordan der så ud. Nogle dage var der helt ryddet og masser af plads, andre dage var der proppet med stole og nogle gange tilmed borde. Det eneste instrument der var i rummet var et klaver, og derudover brugte jeg min guitar. På sin vis er jeg meget taknemmelig for de sparsomme rammer, for det tvang mig til at tænke kreativt. Jeg kunne ikke bare kaste mig over stomp-spande, xylofoner eller andre instrumenter, det musik der skulle laves måtte vi selv komme frem til ved hjælp af vores stemmer og kroppe. Det var et spændene arbejde der bar meget præg af at jeg hele tiden måtte relatere til børnene og omgivelserne, for at få en udvikling i undervisning. Heldigvis bar arbejdet frugt, og i slutningen af det andet år, havde de ældste børn – 2. klasse – nået en skabe lyst og entusiasme der gjorde at jeg kunne sætte dem til at opfinde / improvesere en leg de selv stod for at instruere og afvikle. Det var fascinerende at se hvad de kunne få skabt, og det var utroligt spændene at se hvordan de spillede sammen når vi lavede sammenspil. Der var ingen faste rammer for musikken, bare guide-lines, og deres fortolkning af musikken var meget præget af den situation de var i og de oplevelser de havde haft den gældene dag. Et godt eksempel var en dag vi på et 1. klasses hold skulle spille efter en “billede bog”, det foregik på den måde at jeg havde en bog med nogle dyr – og så skulle børnene på instrumenterne fortolke det dyr de så. Det var altid nogle spændene bud, men lige præcist den dag, begyndte børnenes synlige forhold til musikken og sammenspillet rigtig at tage form, så meget at der blev en diskussion om at det der blev spillet på trommerne ikke passe med resten af orkestret, og det skulle der gøres noget ved.

Jeg har meget brugt de tanker og idéer jeg har fået fra at læse om Bernhard, Astrid og Jytte, men jeg har meget mere at lære. De havde alle et livslangt og beundringsværdigt arbejde med musikpædagogik – og specielt Astrid og Jyttes arbejde med børnenes egen evne til at skabe, og deres naturlige sammenhæng imellem krop og musik, er noget jeg meget gerne vil arbejde meget mere med.

Jeg har udvalgt nogle artikler af Erik Lyhne som fortæller mere om Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidts arbejde:

Musik med Mening – Biografier

Engagement der smitter – Om Jytte Rahbek Schmidt

I stadig bevægelse – Om Astrid Gøssel

Musikpædagogik bygget på Rytmik og Improvisation – Om Bernhard Christensen

Frigørende musikundervisning – Interview med Leif Falk om undervisningen ved Bernhard Christensen og Jytte Rahbek Schmidt

God fornøjelse!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *