Mange af de steder børn oplever musik, er det voksne der bestemmer indholdet. De steder hvor børn møder musik, og hvor musik skal tiltrække børn, er indholdet tit valgt ud fra et kommercielt synspunkt, hvilket resulterer i at størstedelen af den musik børnene møder idag er igennem solistiske sceneoptrædender.
Årets største børnemusik begivenhed må siges at være Børne MGP, årets sangdyst for børn. Sange som eftersigende er skrevet af børn, og fremført af børn. Det skaber en stor interesse for at blive sanger eller danser, man vil stå i rampelyset. I de institutioner jeg har arbejdet i, har MGP cd’en været flittig brugt og grund til mange mini optrædender af børnene. Det er en god effekt, men er det musik?
En stor del af musikkens potentiale ligger i den kreativitet som kan være forbundet med musik. Når et barn lærer en sang fra MGP med tilhørerne dans, får barnet en god fornemmelse for det at indlære noget, men i mine øjne ingen indsigt i at lave musik. Musikken bliver gjort til et værktøj man kan bruge til at underholde med. Børns forståelse af hvad musik er, afspejler sig i den musik de hører og oplever. I de institutioner jeg har været i, har jeg tydelig kunnet mærke at når vi selv skulle finde på materiale, gik der mange ting igen fra MGP. Navne, emner osv. Når man så begynder at arbejde mere intensivt med børnenes kreativitet, kan man ligefrem mærke at de åbner op, og ligger det kendte bag sig. Børn har en utrolig fantasi, og en uniq evne til at være spontan hvis de får åbnet op.
Børnene skal lære at musik er noget man laver selv og tit i fællesskab, de skal lære at de selv kan være en del af musik, og ikke behøver at være tilskuere til en koncert. Børn skal komme helt tæt på de musikere der spiller, børn skal være indvolveret i koncerten, og forhåbenligt føle at deres dans, sang og råb var med til at fuldene koncerten. Så kan de voksne selv tage til koncerter og være tilskuere.