Inspirationskursus for pædagoger

Jeg har den sidste tid oplevet større interesse for mine tanker om musik med børn, i form af inspirationskurser for pædagoger og andre der møder børn i deres hverdag. I den anledning har jeg forfattet en kursusbeskrivelse der kan fortælle hvad et sådant inspirationskursus vil indeholde og fokusere på.

Kursusbeskrivelse:

Hvordan stimulerer vi børns musikopfattelse

Vi har som voksne en unik mulighed for at påvirke det forhold vores børn får til musik og kultur. Skal vi sikre en udvikling af børnenes musikalitet, må vi derfor forholde os til den opfattelse vi selv har af musik og hvordan vi giver udtryk for denne.


Med udgangspunkt i børnehavebørn, vuggestuebørn eller skolebørn, lærer du at bruge dig selv og den musikalitet, du måske ikke vidste at du havde, til at give børnene muligheden for selv at udvikle deres musikalitet. Børnemusiker Morten Mosgaard lærer fra sig, inspirerer og konfronterer kursisterne med deres egen musikopfattelse og musikalitet.


Du lærer ikke at afvikle en musiktime, men derimod at gribe øjeblikket når lejligheden byder sig i institutionen eller skolen, så du kan skabe de rammer der skal til for at barnet kan være med til at udvikle sin egen musikalitet.


Alle kursister får efter kurset udleveret et hæfte med gode råd om musik med børnehavebørn til brug ude i børnehaverne.


Kurset kan desuden indeholde referencer til en efterfølgende koncert med Morten Musik / Lille Morten og Stjernerne, hvor Morten Mosgaards arbejde med børn kan ses i praksis omsat til koncertform.

Er du/i interesseret i at høre mere om et inspirationskursus, skal i være velkommen til at kontakte mig og høre nærmere på 28 40 66 95 eller min mail morten (a) mortenmusik.dk.

Kurset tager udgangspunkt i mit arbejde med børn i alle aldre, mine musikpædagogiske forgængere og mit bachelorpraktikhold “Musikundervisning for børnehavepædagoger med udgangspunkt i opfattelsen af musik

Musikundervisning for Børnehave pædagoger med udgangspunkt i opfattelsen af musik

Jeg er ved at være klar til at starte på den praktiske del af mit bachelor projekt. Det er et projekt jeg har brugt rigtig meget tid på at finde den rigtige vinkel – nu er jeg for alvor klar og jeg glæder mig! Som den praktiske del af projektet har jeg valgt at kombinere mit børnemusik hovedfag med mit 3 årige flexfag SSB-ledelse (sang, spil og bevægelse), og laver undervisning for pædagoger fundet i Aalborgs børnehaver.

Børnehaverne modtog en beskrivelse af projektet som fortæller meget mere om hvad det er jeg har tænkt mig at lave:

Opslag til børnehaver – Morten Mosgaard Praktikhold

Uddrag fra teksten:

“Jeg har de sidste år været meget inspireret af det årelange og beundringsværdige arbejde af musikpædagogerne Bernhard Christensen, Astrid Gøssel, Jytte Rahbæk Schmidt og senere Leif Falk som jeg havde fornøjelsen af at besøge for ikke så længe siden. Det handler om at se kroppen og musikken som en helhed, og om at improvisationen og barnets spontane sang spiller en central rolle i opfattelsen af musik.”

Holdet er sat, og nu er det ellers bare  at komme igang!

Nye udtalelser og opdateringer

Så blev det søndag, og tid til en gennemgang af de tekster der står rundt omkring på siden. Det har ført til en lettere rettelse af: Mig, komplet omformulering af Koncert og Undervisningen – samt til sidst en tekst om mit arbejde med dagplejebørn.

Det går stærkt med udviklingen af mine tanker og idéer med børnemusik, både på baggrund af min koncert og undervisnings aktivitet med også den undervisning jeg har fået på konservatoriet. Mit forløb med børnemusik er nu afsluttet, og det næste år færdiggøre jeg resten af min bachelor uddannelse – hvor året blandt andet byder på et spændene projekt med et undervisningsforløb af pædagogstuderende. De seneste opdateringer og projekter vil altid være at finde i denne blog-del af hjemmesiden, hvor jeg som tidligere løbende vil skrive om de aktiviteter jeg har gang i.

Som rosinen i pølseenden af dette indlæg har jeg opdateret “sagt om mine koncerter” med to nye udtalelser om mine børnekoncerter, en fra en Lille Morten og Stjernerne koncert og en fra en musik og bevægelseskoncert i en børnehave.

God læselyst og hav en dejligt dag.