Jeg har lige været på Færøerne hvor jeg havde debut på mit nye “Alle kan lave musik” kursus. Det var en stor fornøjelse at lave musik / lege med 12 færøske pædagoger og medhjælpere, og resultatet blev intet mindre end 4 nye færøske børnesange, skrevet til hverdagssituationer i børnehaven. Derudover lavede pædagogerne et flot optog for alle børnene uge i gården med instrumenter, dans og sang på en og samme tid.
Tak for en god dag!
Er du interesseret i at få kurset ud i din institution kan du læse mere om kurset på kursussiden.
Jeg sidder netop nu på Maribo Bibliotek hvor jeg om lidt skal spille min anden ud af to sørøverkoncerter her på Lolland. Det er Maribo og Nakskov Biblioteker der er gået sammen, og har lavet et arrangement hvor børnene først klipper/klistrer lidt sørøverudstyr – det bedste de har lært, for så bagefter at skulle løse 4 spændende opgaver rundt omkring på biblioteket. Når de har været dette igennem stormer jeg ind, påfører mig talene mit sørøverkostume, spiller den bedste sørøvermusik og leger de bedste sørøverlege jeg nogen sinde har lært.
Det hele bliver ikke mindre pirat-agtigt af at jeg skal med færgen herover, og det blæste en pelikan idag skal jeg hilse at sige (godt jeg er søstærk som en ægte pirat!).
Jeg lavede en lille video mens jeg ventede på båden, her er “Kamp sangen” fra pirat koncerten:
Der hører en lille leg til kamp sangen, man sætter sig to personer med ryggen til hinanden og holder fast i hinandens arme ved at krydse dem så man har albue mod albue. Når der bliver talt for, gør man klar til at skubbe, og så gælder det ellers om at skubbe sin “modstander” ved at bruge fødderne til at skubbe bagud så man skubber ryg mod ryg. Det er en god, sjov og næsten ufarlig leg – hvis man passer lidt på. God fornøjelse 🙂
Så blev det lige pludseligt februar, og hvor tiden dog går stærkt! Jeg er i fuld gang med mit bachelor projekt og ellers har jeg skullet flytte indspilningen af Lille Morten og Stjernerne pladen, da vi i den grad blev ramt af sne-stormen. Men intet er så skidt det ikke er godt for noget, for hvor har det da været dejligt at have meget sne man kunne vælte sig i.
På nordjysk vintertur:
Jeg blev i efteråret kontaktet af Merete fra Sæby bibliotek, de havde hørt om min børnemusik og kunne godt tænke sig at jeg kom forbi nordjylland i vinterferien (som heroppe er i uge 8). Det kunne vi hurtigt finde ud af sammen, og hvis du er i nordjylland i vinterferien kan du finde mig disse steder: