Indspilning med Lille Morten og Stjernerne

Igår, torsdag den 25. marts, indtog Lille Morten og Stjernerne Trekanten Bibliotek og Kulturhus sammen med lidt over 150 børn. Der skulle nemlig indspilles børnemusik. Henrik Birk fra Corona Music havde taget en frygte masse mikrofoner og optagegrej med – og da dagen var omme havde vi indspillet en masse musik, både med og uden børn.

Nu skal vi lytte alle optagelserne igennem, så vi kan finde ud af hvor meget vi kan bruge til at lave en udgivelse med vores musik. Vi glæder os rigtig meget til at spille det for jer – ind til da, må i nøjes med lidt billeder fra dagen.

Mange tak til alle de dejlige børn og pædagoger der dukkede op og var med til indspilningen, og til Trekantens venlige personale for god behandling og god mad. Det var en fornøjelse at indspille hos jer 🙂

Dagen blev afrundet med en god omgang stægt med persillesovs på Kystens Perle, mmm.

Lille Morten og Stjernerne indspiller livemusik for børn

I morgen vender Trekanten Bibliotek og Kulturhus på den anden ende – der skal nemlig indspilles live plade med Lille Morten og Stjernerne. Sidst jeg prøvede at indspille var der ingen børn, og det blev der ikke særlig meget børnemusik ud af – derfor har vi dennegang inviteret over 150 børn til at overvære vores live indspilning. Det er trods alt dem musikken er skrevet til, og de er en vigtig del af musikken.

Optagelse fra forberedelserne:

http://www.youtube.com/watch?v=g3Ex1sdHTf4

Stjernerne er:

Michael Andersen – Trommer

Martin Granum – Guitar

Ole Skou – Bas

Jens Ulrich Madsen – Klaver

Julehumør og jule legestue

Så nærmer vi os stærkt den søde juletid, og på søndag har jeg første julekoncert med Lille Morten og alle mine stjerner, Ole Skou, Martin Granum og Michael Andersen. Det bliver en rigtig hyggelig dag er jeg sikker på, julehygge, stjerner og juletræ lyder som den perfekte kombination.

Jeg er i år blevet spurgt om jeg ikke kan lave en speciel Jule-legestue for 0-3 årige. En udfordring jeg simpelthen ikke kunne sige nej til. Jule-legestuen kan opleves på Vodskov Bibliotek og i Løvvangens Kirkecenter, se kalenderen for mere info.

Jeg er netop kommet hjem fra sidste koncert på min lille Nordjyllands turné hvor jeg spillede på Brønderslev, Hjallerup og Dronninglund biblioteker – det har været rigtig hyggeligt alle gangene. Det var første tur hvor jeg solo have taget lidt forstærkning med, bare for at få det hele til at fylde en lille smule mere. Det har ellers været lidt imod mine principper siden jeg startede med at lave solokoncerter – men jeg har fundet en løsning som jeg syntes der passer helt perfekt. Det handler nemlig ikke om at blive højt og overdøvende, men om bare lige at blive løftet en lille smule og bevare sin naturlige lyd. Så bliver lyden det mere defineret til at man kan høre det overalt i rummet. Det har været en god oplevelse at få hul på.

I tirsdags havde jeg for første gang mit praktikhold som jeg omtalte i forrige blog. Det er et super hold jeg har fået, så jeg glæder mig utrolig meget til at arbejde med dem.

Glædelige Julehilser herfra, til jer allesammen.

Stjernerne trækker i Juletøjet

Det er endnu engang blevet tiden til at stjernerne trækker i Juletøjet. De skal nemlig med mig ud og spille julemusik for en masse voksne og børn der skal have sig en rigtig julehygge søndag. Koncerten er privat, så det er desværre ikke muligt at deltage udefra.

Stjernerne denne gang er:

Michael Andersen på Trommer

Martin Granum på Guitar (som i år vandt Årets danske børnesang ved Spil Dansk Dagen, Hurra!)

og Ole Skou på Bas

Repertoiret vil vi ikke løfte sløret for endnu, men det bliver jul, hygge og gang i den.

Du kan hører Martin Granums “Den Lille Abe” sunget af hans datter Laura her: