Eksamen: Undervisning med fokus på musikopfattelse

Opdatering: Eksamen er nu overstået, og det gik glimragende! Tusind tak til mine elskede praktiskholdspædagoger, venner og familie for opbakningen til mit til tider lidt overambitiøse projekt.

Denne artikel er taget fra min personlige blog www.mortenmosgaard.dk

Som selvstændig iværksættermusikant glemmer man nemt at der er noget der hedder skole, og var det ikke fordi jeg studerede på deltid havde dette da heller ikke været en mulighed. Men et tidspunkt man ikke kan holde skolen på deltid er eksamensperioden, der er det all-in. Derfor har de sidste måneder for mig stået på opgaveskrivning og eksamensforberedelse og hvad der ellers hører sig til på konservatoriet. Det er ikke fordi der f.eks. er mange sider der skal læses til klavereksamen, men der er 25 numre der skal kunne spilles.

Undervisning med fokus på musikopfattelse:

Et af de projekter jeg har brugt meget tid og energi på i skoleregi dette år, har været mit kombineret praktikhold i Sang, spil og bevægelsesledelse og bachelor projekt. Praktikholdet har i alt sin “enkelthed” gået ud på at undervise pædagoger i musik med udgangspunkt i min opfattelse af musik fremfor mine praktiske færdigheder. Derfor har mit mål være at ændre deres opfattelse af musik, fremfor at give dem masser af rytmer og materiale. Jeg er af den opfattelse at det er mere konstruktivt at vende strukturen om på undervisningen, springer over alle de håndværksmæssige øvelser og går lige til musikken. Altså er jeg overbevist om at man først skal give folk opfattelsen af og troen på de kan spille musik (hvilket alle kan) for derigennem at motivere dem til at udvikle sig musikalsk med glæden ved at skabe musik som en fast motivation.

Det har været et super spændende projekt. Jeg har undervist 9 top motiverede og modige pædagoger fra 5 forskellige børnehaver. De har alle været med til at gøre dette projekt til noget helt specielt for mig – tusind tak for det. Mit fokus er kommet som en naturlig videre udvikling af mit arbejde med at lære og forstå hvad jeg selv står for, med udgangspunkt i min store fascination for de gamle kulturradikale musikpædagogiske dyder. Det kan godt være at tanker startede tilbage i 20′erne, men de er top aktuelle den dag idag – og det føler jeg mig overbevist om at jeg har været med til at bevise med mit bachelor projekt, som jeg senere vil fortælle meget mere om her på blokken.

Jeg har undervejs nydt utrolig godt at de gode snakke jeg har haft med min vejleder Torben Jensen, en person jeg altid har og stadig yder en stor respekt for – tak for det Torben. Derudover har jeg været en tur ude ved en af mine musikpædagogiske helte, nemlig Leif Falk til en snak om hele undervisningsforløbet, indholdet og så videre. Leif har som den eneste jeg kender haft fornøjelse af både at blive undervist af Bernhard Christensen og Jytte Rahbæk Schmidt, og har med udgangspunkt i denne undervisning udviklet hans egen måde at tilgå undervisning af børn og voksne, som han blandt andet udviklede på Århus Friskole og Rytmisk Center i Silkeborg.

Det glade hold:

Eksamen med praktikholdet gik bedre end jeg turde håbe, og det var da også en glad flok der bagefter fik taget gruppefoto inden vi fejrede afslutningen af forløbet med en velfortjent middag på Den Fede Ælling:

Hvorfor kulturradikal?

Det kan måske virke mærkeligt at jeg har kastet min kærlighed på denne gamle musikpædagogiske retning, men jeg bliver gang på gang chokeret over hvor enig jeg er med mine forgængere, og hvor meget min egen udvikling og egne oplevelser passer overens med det de dengang oplevede. Dette er jeg endnu engang blevet bekræftet i. Jeg har igennem mine studier blevet konfronteret med “hvad var modstandernes holdning” og “hvad siger andre retninger” – jeg har undersøgt dette meget lidt og har igennem dette fundet ud af at jeg lige nu, i den udvikling jeg er i, er så rigeligt tilfreds med den inspiration jeg finder i de gamle kulturradikale musikpædagogiske idéer. Men jeg hører da gerne om andre hvis der er nogle der melder sig i kampen, men opsøge det selv har ingen interesse for mig.

Hvad gør de på seminariet?

Ja, her må jeg være et halvt svar skyldig, for jeg ved det faktisk ikke helt endnu. Det jeg har hørt tidligere, har ikke umiddelbart mindet om de tanker jeg har om undervisning af pædagoger. Da jeg så mægtigt gerne vil vide det, satte jeg mig for at studere UCNs hjemmeside, for at se hvad de studerende skulle igennem i deres musikundervisning. Det førte mig til bekendtgørelse nummer 220 fra 2007 ved navn “Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog“, her er det meget udførlig forklaret hvad det er de studerende skal lære, eller udførligt er måske så meget sagt for jeg tror man skal være uddannet inden for området for at forstå den overvældende brug af “æstetik” og “æstetiske processer”. Jeg har ladet mig forklare at disse æstetiske processer godt kunne minde lidt om min tilgang, men jeg har stadig ikke rigtig forstået udtrykket – og må derfor melde at jeg endnu ikke ved hvad det er de laver på det seminarium. Dog står der i studieordningen for pædagoguddannelsen på UCN følgende under beskrivelse af liniefaget “Udtryk, musik og drama” (s. 26):

På Professionshøjskolen University College Nordjylland udmøntes disse bestemmelser således, at der inden for disse rammer og i forlængelse af de prioriteringer, der er beskrevet i denne studieordnings indledning, lægges særlig vægt på følgende aspekter af faget:

• Udvikling af den studerendes håndværksmæssige færdigheder og personlige udtryk.


• Udvikling af den studerendes evne til at omsætte faglig viden og færdigheder til en pædagogisk praksis.

Med “bestemmelser” henvises der til de bestemmelser som fremgår af Bilag 5 i førnævnte bekendtgørelse, altså den meget fagterms-befængte beskrivelse af uddannelsens indhold – det indhold jeg ikke kan afvise måske ligger i tråd med min tilgang til at undervise pædagoger. Når jeg så læser at UCN vil lægge særlig vægt på udviklingen af de studerendes “håndværksmæssige færdigheder”, ja så mister jeg lidt troen på at vi skulle være på samme side – for det kunne jeg aldrig finde på at lægge særlig vægt på hvis jeg underviste pædagoger. Grund: der er simpelthen for langt hen til musikken ad den rute.

Afslutningsvis vil jeg sige, jeg har hørt fra min gode kollega Maiken Ingvordsen (der lige er kommet med en ny cd for hendes samarbejde med Johannes Møllehave!), at alle ens projekter skal være et eventyr – det kan jeg i den grad tilslutte, specielt dette projekt, og sikken et eventyr!

Tak til alle jer der har støttet mig på vejen (i ved hvem i er), i gør en verden til forskel!

Musik der ikke kan læses

Jeg har i min musikhistorieopgave på konservatoriet, valgt at skrive om Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidt. Mit formål var at give mig selv et bedre overblik over deres arbejde og sammenhængen imellem hvad de lavede. Dertil havde jeg, og har jeg stadig en stor lyst til at komme til at “lære dem bedre at kende” – at finde ud af hvad de var for nogle mennesker.

Et aspekt jeg godt kunne ønske mig i musikpædagogikken og som jeg mangler, er en forholdstagen til hvad det kræver af underviseren, hvilke kompetencer man som underviser skal tillægge sin undervisning for at det bliver en succes. Et aspekt jeg ikke har fundet meget af i Bernhard, Astrid eller Jyttes arbejde. Der er dog ingen tvivl om at de alle har gjort et livslangt og beundringsværdigt arbejde med musikpædagogik, og jeg vil mene vi altid kan være dem taknemmelig for det arbejde de har gjort.

Deres arbejde kan på alle måder siges at være aktuelt den dag idag. Så sent som igår så jeg et foredrag med Sir Ken Robinson på TED.com, hvor han taler om hvordan skolesystemet dræber børns medfødte kreativitet. Parallelerne fra Astrid Gøssels artikler tilbage fra 30’erne-40’erne og til Sir Ken Robinsons tanker om dette emne er slående. Se foredraget her.

Der skal lyde en stor tak til Erik Lyhne for hans arbejde ikke mindst med bogen Musik med Mening, og for at mødes med mig for at give mig et bedre indblik i dette emne. Tak.

Du kan her læse uddrag fra min rapport:

Indledning
Bernhard Christensen
Astrid Gøssel
Jytte Rahbek Schmidt
Konklusion og perspektivering

Litteraturliste:

Bøger

Mit Motiv af Bernhard Christensen
Udgivet på Gyldendahl i 1983

Musik med Mening af Erik Lyhne
Udgivet på forlaget Lyren i 2004

Hjemmesider

Bernhard Christensen 9. Marts 1906 – 20. Marts 2004
Nekrolog af Peder Kaj Pedersen (PKP)
http://www.dvm.nu/hierarchy/periodical/dmt/2003-2004/08/?show=data/periodical/6/d/d/periodical-1118065507-372424-21126.tkl&type=periodical

Dansk Kvindebiografisk Leksikon – Astrid Gøssel
Biografi af Lis Engel (LE)
http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/981/

Spor der er værd at fortsætte i

Jeg har den seneste uges tid været igang med min musikhistorie opgave på konservatoriet, som jeg skal op og forsvare den 18. juni. Det har hele tiden været mit ønske at komme nærmere de kulturradikale tanker og idéer med musikpædagogikken igennem Bernhard Christensen, Jytte Rahbæk Schmidt og Astrid Gøssel. Lige siden jeg opdage dem og deres arbejde, har jeg været overbevist om at jeg i mit børnemusik virke, skal gøre hvad jeg kan for at sætte mig ind i deres tanker og idéer og på samme tide formidle det videre til den generation jeg kommer til at lave musik med og undervise.

En af mine kilder til opgaven har været bogen Musik med Mening skrevet af Erik Lyhne udgivet af forlaget Lyren i 2004. Erik Lyhne har skrevet flere artikler om Bernhard, Gøssel og Jytte artikler der er stærkt anbefalelesesværdige og findes her på Lyrens hjemmeside. Jeg skal om ikke så længe et lille smut ud og besøge Erik Lyhne, til en snak om børnemusik, det ser jeg meget frem til.

Et af de områder der specielt optager mig i børnemusikken er improvisationen og børnenes spontane leg. Jeg har i mit virke forsøgt at skabe et rum der skulle give børnene lyst til at åbne op og lege med, noget der for mange børn virker meget fremmet i en musikholds situation, men som er en del af deres naturlige leg. Det mest kontinuerlige af dette arbejde var på Skipper Clement Skolen de to år jeg underviste der på indskoling (læs mere her). Hvor jeg oplevede en undervisning, ligesom specielt Jytte oplevede i hendes virke, der bar præg af de dårlige forhold der var til musikundervisning. Det første år underviste jeg i et auditorium, hvor jeg adrig kunne vide hvordan der så ud. Nogle dage var der helt ryddet og masser af plads, andre dage var der proppet med stole og nogle gange tilmed borde. Det eneste instrument der var i rummet var et klaver, og derudover brugte jeg min guitar. På sin vis er jeg meget taknemmelig for de sparsomme rammer, for det tvang mig til at tænke kreativt. Jeg kunne ikke bare kaste mig over stomp-spande, xylofoner eller andre instrumenter, det musik der skulle laves måtte vi selv komme frem til ved hjælp af vores stemmer og kroppe. Det var et spændene arbejde der bar meget præg af at jeg hele tiden måtte relatere til børnene og omgivelserne, for at få en udvikling i undervisning. Heldigvis bar arbejdet frugt, og i slutningen af det andet år, havde de ældste børn – 2. klasse – nået en skabe lyst og entusiasme der gjorde at jeg kunne sætte dem til at opfinde / improvesere en leg de selv stod for at instruere og afvikle. Det var fascinerende at se hvad de kunne få skabt, og det var utroligt spændene at se hvordan de spillede sammen når vi lavede sammenspil. Der var ingen faste rammer for musikken, bare guide-lines, og deres fortolkning af musikken var meget præget af den situation de var i og de oplevelser de havde haft den gældene dag. Et godt eksempel var en dag vi på et 1. klasses hold skulle spille efter en “billede bog”, det foregik på den måde at jeg havde en bog med nogle dyr – og så skulle børnene på instrumenterne fortolke det dyr de så. Det var altid nogle spændene bud, men lige præcist den dag, begyndte børnenes synlige forhold til musikken og sammenspillet rigtig at tage form, så meget at der blev en diskussion om at det der blev spillet på trommerne ikke passe med resten af orkestret, og det skulle der gøres noget ved.

Jeg har meget brugt de tanker og idéer jeg har fået fra at læse om Bernhard, Astrid og Jytte, men jeg har meget mere at lære. De havde alle et livslangt og beundringsværdigt arbejde med musikpædagogik – og specielt Astrid og Jyttes arbejde med børnenes egen evne til at skabe, og deres naturlige sammenhæng imellem krop og musik, er noget jeg meget gerne vil arbejde meget mere med.

Jeg har udvalgt nogle artikler af Erik Lyhne som fortæller mere om Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbek Schmidts arbejde:

Musik med Mening – Biografier

Engagement der smitter – Om Jytte Rahbek Schmidt

I stadig bevægelse – Om Astrid Gøssel

Musikpædagogik bygget på Rytmik og Improvisation – Om Bernhard Christensen

Frigørende musikundervisning – Interview med Leif Falk om undervisningen ved Bernhard Christensen og Jytte Rahbek Schmidt

God fornøjelse!