Så blev det lige pludseligt februar, og hvor tiden dog går stærkt! Jeg er i fuld gang med mit bachelor projekt og ellers har jeg skullet flytte indspilningen af Lille Morten og Stjernerne pladen, da vi i den grad blev ramt af sne-stormen. Men intet er så skidt det ikke er godt for noget, for hvor har det da været dejligt at have meget sne man kunne vælte sig i.
På nordjysk vintertur:
Jeg blev i efteråret kontaktet af Merete fra Sæby bibliotek, de havde hørt om min børnemusik og kunne godt tænke sig at jeg kom forbi nordjylland i vinterferien (som heroppe er i uge 8). Det kunne vi hurtigt finde ud af sammen, og hvis du er i nordjylland i vinterferien kan du finde mig disse steder:
Om ikke så lidt er det juleaften, aftenen vi alle har ventet på, og dette år nærmer sig hurtigt enden. Det har været et sjovt og interessant år på mange måder med børnemusikken, jeg har mødt en masse børn og voksne, og fået spillet en masse koncerter og musikalsk legestue.
Igen i år, har jeg fået fornøjelsen af ofte at komme rundt på en række af de nordjyske biblioteker, og ser frem til de koncerter der allerede er i bibliotekskalenderen i foråret. Der skal lyde en ekstra stor tak til alle jer ude på bibliotekerne, der sørger for at vi danskere kan få fornøjelsen af jeres kulturhuse, og ikke mindst tak til alle jer der støtter op om bibliotekerne.
Jeg har nedenunder her valgt at samle en række af de blog indlæg med beskrivelser af de projekter jeg har haft i løbet af 2009:
Marts: Jeg fik i løbet af året mange flere Musikalske legestuer, en af dem beskrev jeg efter mit besøg på mit storesøsters børnegymnastik hold, læs mere her: Musikalsk legestue i Ikast
April: I april havde jeg mest bare travlt, så det blev til en lille opdatering med en meget kort beskrivelse af den Lille Mortens Trio koncert vi spillede i Ikast som handlede om motion og sociale spilleregler: Børnemusik i lange baner. Det var også i April jeg var på besøg i P1 programmet Vita for at tale om Musikkens Dag, men vi fik også masser af tid til at snakke om børnemusik: Interview på P1
Maj: Jeg var så heldig at blive involveret som musiker i Bogstart projektet der blev kørt på Løvvang og Trekantens biblioteker, det førte nogle koncerter med sig i maj og senere hen i efter. Dette skrev jeg om i denne blog: Bogstart og Musikalsk Legestue og denne: Børnehave, bogstart og kultur.
Juni: Jeg havde længe haft ambitioner om at kunne bruge mere tid på at sætte mig ind i det beundringsværdige musikpædagogiske arbejde af Bernhard Christensen, Astrid Gøssel og Jytte Rahbæk Smidt. Disse personer blev derfor udgangspunktet i min musikhistorie opgave på konservatoriet som jeg skrev om her: Spor der er værd at fortsætte i og det meste af opgaven kan læses her: Musik der ikke kan læses. En ekstra tak til Erik Lyhne for at jeg måtte komme på besøg til en snak om emnet, der gik bagom hans ellers så formidable bog Musik Med Mening.
August: I August fik jeg mig en ny og tiltrængt koncertkalender her på hjemmesiden, og fik opdateret kalenderen med de fleste af efterårets koncerter.
September: Jeg var så heldig før sommerferien at blive spurgt om jeg ikke kunne spille koncerter i en bogbus, og der er virkeligt langt imellem ting jeg hellere ville – det skrev jeg lidt om her: Bogbus koncert. Det var også i september min guitarist Martin Granum vandt Årets Danske Børnesang.
November: Sidste måned inden december bød på koncerter i det Nordjyske som jeg skrev om i Hurra for Nordjylland, sidst på måneden spille jeg med Lille Morten og Stjernerne julen ind hos Telenor og deres ansatte, læs mere i: Stjernerne trækker i Juletøjet.
December: Jeg var i år blevet spurgt om jeg kunne lave en jule legestue, det tænkte jeg da snildt jeg kunne – derfor kastede jeg mig ud i julelegestuen som er omtalt i: Julehumør og Jule legestue.
Tak for i år:
Det har været et rigtigt spændende år, og glædeligt at kunne se tilbage på. Jeg har allerede været igang med at forberede hvad der skal ske i det nye år – som blandt andet byder på mere praktikhold, live-indspilning af Lille Morten og Stjernerne og Sørøverkoncert!
Glædelig jul og godt nytår ønskes i alle af Morten Musik med dette lille julebillede:
Jeg har de sidste to dage været afsted og spille musik og bevægelseskoncert for henholdsvis en børnehave, og så i forbindelse med et projekt igennem et boligskab ved Løvvang i samarbejde med biblioteket og deres “Bog start”-kampagne som jeg tidligere har blogget om her.
Det har været to rigtigt gode koncerter, hvor vi fik mulighed for at synge, danse og lege sammen. Jeg har ved disse koncerter lagt meget vægt på at der er dynamik, og tid til at lytte til musik eller fortælling. Det er vigtigt børnene ikke får det indtryk, at musik altid er fuld fart over feltet og ren energi-udladning, der skal også være mulighed for det modsatte. Lige præcist i en musiksituation, har du mulighed for at udnytte børns reaktion på dynamik og kontraster, for det første til at holde børnenes fokus og samtidig til at kunne have passager hvor det er tankerne og musikken der får lov til at fylde. De sidste dages koncerter har været meget dynamiske, og det har virkelig gjort muligt at variere indholdet og de sange og lege jeg har brugt. Det er en fornøjelse at opleve når en sang automatisk tilpasser sig børnene, se hvordan de tager den til sig og får gjort den til deres egen – set med mine øjne i hvert fald, det er jo kun mig der ved hvad sangen var sidste gang den blev brug.
Efter koncerten idag fik jeg god snak med Helle Hørup børn og unge koordinator for afdelingens boligselskab som havde arrangeret koncerten, hendes kollega og Tove Christensen projektkoordinator på Bogstart kampagnen. Det var en fornøjelse at høre om alt det arbejde de gør ude ved Løvvang, ikke mindst med biblioteket, men også de aktiviteter der er lokalt derude. Jeg håber meget jeg får mulighed for at komme igen derude.
Og meget gerne i en læse lounge ude midt på græsset ved skurvognen her til sommer 🙂
Du kan læse mere om det arbejde der foregår i området i denne artikel: Et løft til Vangen