Opvæksten
Som Astrid Gøssel voksede Jytte Rahbek Schmidt også op i et hjem med klaver. Året var 1919 da hun kom til verden, i et hjem hvor moderen spillede klaver og faderen var lærer. Jytte Rahbek Schmidts elskede at arbejde med sang og musik med børnene i skolen, så musik var en stor del af hverdagen i hjemmet.[1] Faderen var desuden skolebestyrer, og havde et bredt netværk af revykunstnere. Dramatik fyldte meget i hans liv, og på skolen udviklede de sangstykker på baggrund af folkeviser og deres historier.
Da Jytte Rahbek Schmidt var 5 år gammel, døde faderen, og moderen valgte at flytte til København med Jytte og hendes to søskende. Klaveret var stadig en fast del af hjemmet, og moderen fortsatte den gode sangtradition med hendes børn.[2] Moderen havde en stor forkærlighed for opera, en kærlighed der smittede af på Jytte Rahbek Schmidt der allerede i en tidlig alder kunne synge med på mange af moderens opera plader.
Skolen
Da Jytte Rahbek Schmidt skulle begynde i skolen, begyndte hun i ”Vanløses frie klasser” som var et forsøg på at ændre datidens børneopdragelse. Undervisningen var markant anderledes fra datidens kommuneskole, forsøget byggede på ”idéer om at sprog, både det skriftlige og det mundtlige og indlæring af alfabet og alt det nødvendige, man skulle lære, skulle hænge sammen med ens sanseoplevelser”[3]. Man inddrog de kreative fag i alt undervisning, så man for eksempel både tegnede og sang om frøer, hvis det var det man skulle lære om.
Forsøget blev i 5. Klasse lukket, og Jytte Rahbek Schmidt blev overført til en ordinær kommuneklasse. Her begyndte hun så at få undervisning i faget sang, med en sanglære der når det faste pensum var nået, havde lyst til at give eleverne nogle ekstra oplevelser med sang. Læreren var Freddy Nielsen, og den ekstra sangoplevelse var blandt andet sange fra Bernhard Christensen og Sven Møller Kristensens jazzoratorium ”De 24 timer”.[4]
I starten af 30’erne begyndte Jytte Rahbek Schmidts mor at interessere sig for jazz musikken og blev grebet af de latinamerikanske rytmer, rytmer som hun præsentere for sine børn.
Uddannelsen
Det var Jytte Rahbek Schmidts drøm at blive jazzsangerinde, så ved siden af arbejdet som kontorelev prøvede hun at finde undervisning i at synge jazz. I en radioudsendelsen hørte hun Sven Møller Kristensen fortælle om Astrid Gøssel. Han fortalte om hendes undervisning der handlede om at få danskere til at synge med den rigtige sound og det rytmiske udtryk der kom frem når man både kunne bruge kroppen og stemmen.[5]
Jytte Rahbek Schmidt begyndte derefter at gå til undervisning ved Astrid Gøssel, der var holdundervisning i rytmik to gange om ugen og det var et krav at man ved siden af dette havde én solotime om ugen, som dog af økonomiske grunde kunne deles med en anden.
Elever på Astrid Gøssels hold skulle lære at bruge kroppen og stemmen. Hun holdte foredrag og viste billeder af afrikanere eller sorte amerikanere der ikke havde fået ødelagt deres holdning som man havde det i europa. Bevægelserne skulle være organiske, og samtidig med bevægelserne blev der også arbejdet med åndedrættet så bevægelse og åndedræt blev en organisk helhed. Ved stemmetræningen skulle de lære at bruge hele kroppen og ikke kun mellemgulvet som man benyttede ved den klassiske sangteknik. Materialet var swingnumre og arbejde med improvisation. Ved siden af dette, skulle eleverne lære om børnesange og spontansange. Astrid Gøssel holdte en lang række foredrag om børnenes egen sang, og børnenes sange blev inddraget som materiale i undervisningen. Børnenes måde at synge og bevæge sig blev sammenlignet med undervisningens indhold, Astrid Gøssel mente at børnene var lige så uspoleret som de sorte.[6]
På opfordring fra Astrid Gøssel begyndte Jytte Rahbek Schmidt at modtage undervisning i jazz guitar, og blev derigennem optaget som guitarist og sanger i amatørgrupper startet af Bernhard Christensen. Det var ligeledes på opfordring fra Astrid Gøssel af Jytte Rahbek Schmidt senere blev vikar på ”Kursus for Småbørnspædagoger”.
Starten på musikpædagogikken
Da Jytte Rahbek Schmidt blev vikar for Astrid Gøssel på ”Kursus for Småbørnspædagoger”, skulle hun undervise elever der ikke var meget yngre end hende selv. De elever som søgte ind på skolen, søgte den på grund dens tilknytning til den kulturradikale bevægelse, hvilket gjorde at det var elever der havde kendskab til de pædagogiske idéer der lå til grund for Astrid Gøssels undervisning.
På ”Kursus for Småbørnspædagoger” fortsatte Jytte Rahbek Schmidt den linje der var sat af Astrid Gøssel, og undervisningen handlede om at genopfriske den bevægelsesfrihed man havde som barn, hvor det man lavede var organisk og rytmisk. Undervisningen bar meget præg at gøsselgymnastikken, det var helheden det handlede om.[7]
Børnepsykologien
Efter 2. Verdenskrig flyttede Jytte Rahbek Schmidt til Århus med sin mand. Hun havde ved siden af arbejdet med musik og pædagogik hele tiden arbejdet med forskellige kontorjobs, og efter de flyttede til Århus i 1946 blev hun senere, i 1949, ansat som sekretær på en nyoprettet børnepsykiatrisk konsultation i Århus.
Jytte Rahbek Schmidt og hendes mand, som var uddannet lærer, var en del af den kulturradikale gruppe i Århus, og det var herigennem kontakten til den børnepsykiatriske konsultation kom. Det var også igennem den gruppe at hun senere i 1953 blev ansat som musiklærer på Social-pædagogisk Børnehaveseminarium, startet af en gruppe af de kulturradikale.
Arbejdet på den børnepsykiatriske konsultation kom til at give Jytte Rahbek Schmidt et stort indblik i børnepsykologi, børnepsykiatri og socialrådgivning, fra tætteste hold. Det var et nyt fagområde, og hun kom sammen med to andre til at sidde med alt arbejdet og var helt med fremme i udviklingen. På konsultationen havde Jytte Rahbek Schmidt mulighed for at observere forældre og børn når de tegnede og legede og lærte derigennem at læse og forstå børnenes og forældrenes kropssprog og signaler.[8]
Musikpædagogikken i Århus
Da Jytte Rahbek Schmidt blev ansat ved Social-pædagogisk Børnehaveseminarium, var det for at skabe en større sammenhæng imellem fagene bevægelse, tegning og musik. Man havde siden oprettelsen af seminariet i 1944 haft musikfolk og kunstnere der var klassisk uddannede tilknyttet stedet, og de havde ikke formået at skabe den samme samhørighed blandt fagene som man så på ”Kursus for småbørnspædagoger” hvor Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og Sven Møller Kristensen underviste, og hvor Jytte Rahbek Schmidt tidligere havde fungeret som vikar for Astrid Gøssel. Sven Møller Kristensen var i mellemtiden blevet ansat ved Århus Universitet, og sammen med ham kom Jytte Rahbek Schmidt til at overtage musikundervisningen på seminariet i nogle år.[9]
Jytte Rahbek Schmidt var ikke uddannet inden for småbørnspædagogikken, og ikke vandt til at undervise i musik på et seminarium. Derfor begyndte hun sammen med Sven Møller Kristensen at udvikle sine evner inden for tromning. Trommen blev med det samme en del af deres undervisning. Materialet havde Sven Møller Kristensen med fra hans samarbejde med Bernhard Christensen, og ellers havde de en sangbog fra Kursus for Småbørnspædagoger med børne- og voksen-jazzsange.
Elevernes forhold til jazz var noget helt andet end de havde oplevet på seminariet i København. Mange af eleverne kom fra landet, og havde aldrig stiftet bekendtskab med den rytmiske musik, hvilket jo skabte et udgangspunkt hvor de først skulle præsenteres for musikken, der lå langt fra den traditionelle danske sang de kendte.[10]
Samarbejdet på tværs af fagene foregik ved dialog, der var ikke mulighed for at undervise to på samme tidspunkt. Så underviserne måtte mundtligt berette overfor hinanden hvad de havde gang i, så de havde mulighed for at koordinere deres indhold i undervisningen og der kunne komme en sammenhæng imellem fagene bevægelse, musik og tegning.
Et af Jytte Rahbek Schmists mål med undervisningen, var at eleverne blev i stand til at lave rytmisk musik børnene senere kunne digte videre på. Dertil kom at eleverne selv skulle observere børnenes egen sang, det gjorde de ved at få observationsopgaver når de var i praktik i en børnehave. Hele dette arbejde blev revolutioneret da båndoptageren kom til verden. Det gav nu mulighed for at man kunne optage børnenes spontane sange når man var ude i børnehaven, for senere at lytte til dem sammen på klassen.[11]
I starten af 60’erne begyndte de på uddannelsen at fokusere på at de studerende selv begyndte at komponere børnesange. Disse sange fandt deres inspiration i deres observering af de mange børn, hvilket gav arbejdet med at skrive til børn et naturligt udgangspunkt, så emner til sange var der nok af.
Musik med børn
I 1952 blev der i Århus startet en ny friskole, inspireret af Lille Skolen i Gladsaxe hvor Bernhard Christensen var underviser. Mange af de kulturradikale der boede i Århus havde gået på ”Kursus for Småbørnspædagoger” i København, og det var disse personer der var initiativ tager til ”Social-pædagogisk Børnehaveseminarium” og nu ”Århus Friskole”.
Jytte Rahbek Schmidt blev i 1954 bedt om at varetage musikundervisningen på Århus Friskole, noget hun i første omgang ikke mente hun havde forudsætningerne til, men trods dette valgte hun at begynde arbejdet på Århus Friskole.
Indtil først i 60’erne var Jytte Rahbek Schmidt stadig på det børnepsykiatriske hospital, men med en udvidelse af afdelingen hun arbejdede på sammen med udviklingen på seminariet og friskolen betød det at hun lige pludselig kunne stå af arbejdet som sekretær på hospitalet og koncentrere sig fuldt ud om musikpædagogikken.[12]
Undervisningen
I undervisningen på Århus Friskole, valgte Jytte Rahbek Schmidt at tage udgangspunkt i hendes egne færdigheder med guitar, trommer, sang, dans og bevægelseslege fra Astrid Gøssel-tiden. Inspirationen kom fra ”Den Lille Skole” i forhold til de primitive musikinstrumenter Bernhard Christensen havde udviklet til brug med børnene. Starten var præget af de trange kår skolen havde, hvilket satte sine begrænsninger for hvad der var muligt at lave i timerne.
Da instrumenterne blev en del af timerne kom der flere muligheder som at spille efter hinanden og improvisere på instrumenterne. Jytte Rahbek Schmidt sørgede for hele tiden at reflektere over undervisningen og lave pædagogiske overvejelser af hvad der skete. Hun følte på intet tidspunkt mens hun var på Århus Friskole at hendes arbejde var godt nok, hvilket gjorde at hun måtte blive ved med at forsikre sig at hun gjorde det bedte hun kunne.[13]
Det var først efter Bernhard Christensen havde introduceret Jytte Rahbek Schmidt for hans hjemmelavede bambus fløjter, at hun kunne få gang i skolebørnenes egenproduktion af sange. Det passede lige ind i Jytte Rahbek Schmidts pædagogiske tanker at børnene skulle lave deres egne instrumenter, så det gik de i gang med. Fløjterne førte til at børnene begyndte at lave deres egne sange, og at de i timerne kunne lave sammenspil i forbindelse med børnenes sange. Nogle af sangene blev indspillet på skolens båndoptager.
Som Bernhard Christensen, oplevede Jytte Rahbek Schmidt at forældrene ikke var helt tilfredse med undervisningen med improvisation og rytmisk musik. De ønskede at børnene skulle lære mere traditionelle danske sange i deres musiktimer. Dog kom der en anerkendelse af musiktimens indhold, da man på skolen skabte en musical med børnenes egne sange, hvor man kunne kombinere musik, tegning og maling[14] – som man gjorde det på ”Den Lille Skole” i Gladsaxe.
Videreførelse af musikpædagogikken
I 1965 stoppede Jytte Rahbek Schmidt sit arbejde på Århus Friskole, for i stedet at fokusere på seminariet og efteruddannelse af pædagoger for at videreføre den kulturradikale musikpædagogik sammen med Bertha Engelund som var bevægelseslære på seminariet og også havde modtaget undervisning af Astrid Gøssel.
Jytte Ragbek Schmidt fortsatte i hendes arbejde at udvikle den kulturradikale musikpædagogik, og indførte lege i undervisningen hvor de studerende skulle lære at få et forhold til børns spektakel som musik. I 1978 fik hende og Bertha Engelund bevilget midler til at lave ”En undersøgelse af de rytmiske aktiviteter og deres udviklings hos børn fra 2 – 6 år”[15]. En undersøgelse der var med til at belyse børns evne til at lave spontan musik.
Indledning
Bernhard Christensen
Astrid Gøssel
Jytte Rahbek Schmidt
Konklusion og perspektivering
[1] Musik med mening s. 13
[2] Musik med Mening s. 14
[3] Musik med mening s. 15
[4] Musik med mening s. 16
[5] Musik med mening s. 18
[6] Musik med mening s. 19
[7] Musik med mening s. 24
[8] Musik med mening s. 25
[9] Musik med mening s. 27
[10] Musik med mening s. 29
[11] Musik med mening s. 32
[12] Musik med mening s. 37
[13] Musik med mening s. 39
[14] Musik med mening s. 44
[15] Musik med mening s. 54