Musik og bevægelseskoncert 3-6 år:
“Vi fik besøg af Morten i vores børnehave, og børnene var meget spændte. Morten var super til at fange børnene fra 1. sekund. Børnene grinede, hyggede sig og kunne slet ikke lade være med at deltage. De forskellige aktiviteter var fint tilpasset til børnenes alder og formåen. Vi havde alle – store som små – en meget positiv oplevelse, og vi kan helt klart anbefale Morten til andre institutioner.”
– Venlig hilsen Børn og personale i Mini-Troldhøj, Storvrode
Lille Morten og Stjernerne – Spil Dansk Dag koncert:
“I efteråret 2007 havde jeg fornøjelsen af at samarbejde med Morten Mosgaard omkring to børnekoncerter i forbindelse med “spil Dansk” dagen. En fornøjelse, da Morten i alle faser er en dygtig musikpædagog, musiker og idémager, med forståelse for både det mulige og det umulige.
Resultatet blev to koncerter for børnehaverbørn fra hele Ikast-Brande kommune. Jeg oplevede selv begge koncerter og så både børn og pædagoger gå med ind i musikkens verden og opleve koncerten med både øre og krop. Morten og musikerne havde en fantastisk fornemmelse for at spille og sammensætte programmet så det hele tiden var i børnehøjde og alderssvarende. Samtidig er musikken af så høj kvalitet, at også gamle rotter som undertegnede kunne fascineres og fanges.
Morten er en gudsbenådet musiker og pædagog der forstår den svære kunst, at sætte sig selv foran 600 børn og så bringe børnene i centrum!”
– Simon Lindegaard, Musikskoleleder ved Ikast Musikskole
“Gi’ mig en historie”-koncerterne 2008:
“Nu er koncerterne under afvikling og jeg må sige, at både mine kolleger og jeg er positivt overraskede og glade efter Morten besøg hos os.Morten har komponeret sange, der tager udgangspunkt i børnenes musikalske verden, og hvor omdrejningspunktet hele tiden er bøgerne og ordene. Han inddrager flere musikalske genrer og krydrer koncerten undervejs med fortællinger om og fra udvalgte bøger.Morten har en holdning til, hvordan sådan en opgave skal gribes an og ikke mindst besidder han evnen til at fange og inddrage børnene i hele forløbet.Mine kolleger og jeg kan kun glæde os over, at vi har lært Morten at kende og håber alt det bedste for ham fremover i hans musikalske virke.”
– Birgit Kastbjerg, bibliotekar og koordinator på “Gi’ mig en historie”-koncerterne ved Aalborg Bibliotekerne.