Præsentation af CD’en Godnatsange Mest For Børn

I april 2013 havde jeg en plan om at skrive de bedste og mest brugbare afslapnings-/godnatsange til børn og udgive dem digitalt og på cd. Det er blevet til hele 14 splinter nye godnatsange, som favner alt fra tandbørstning til nattøj, godnathistorier, godnatmassage og meget mere.

Tusind tak for hjælpen til alle jer, der kom med gode forslag undervejs i processen!

– Morten

Køb cd’en nu eller læs mere om udgivelsen her

Afsted mod studiet

Morten Musik og den Flotte ElefantDe sidste tekster og akkorder er skrevet ned, bilen er pakket og humøret er i top. Endelig er jeg klar til at tage i studiet for at indspille resultatet af Projekt Godnat CD. Jeg glæder mig så mægtig meget til at dele det endelig resultat med jer, men der kommer til at gå lidt tid. Først skal pladen indspilles, så skal den mixes, så skal den mastereres og så skal der laves cover inden den kan blive udgivet.

Indtil da, har jeg samlet alle skitser af sangene til dig herunder, samt alle tekster og akkorder hvis du har mod på at bruge nogen af sangene selv:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/playlists/5494131″ params=”” width=” 100%” height=”450″ iframe=”true” /]

Download – Akkorder og enkelte noder som PDF

Download – Tekster som PDF

God fornøjelse

#9 – Du kan tro nej!

Hvis man har en af de aftener hvor man bare ikke vil sove, kan man passende lave denne lille sang. Her kan man øve sig i at være så sur som muligt, så vågen som muligt og så frisk som muligt. Men selv den mest stædige, må til sidst give efter for den lurende træthed ved putte tid.

Her er sang nummer 9 – Du kan tro nej!

Lyd

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/115046569″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Tekst

Dm
Se hvor sur, se hvor sur, se hvor sur jeg kan se ud x 2
      Gm                                        Dm
For jeg vil ikke sove, når det er så sjovt at være vågen
     Bb7              A7
Så du kan tro nej, jeg falder ik’ i søvn
Se hvor vågen, se hvor vågen, se hvor vågen jeg kan se ud x 2
For jeg vil ikke sove, når det er så sjovt at være vågen
Så du kan tro nej, jeg falder ik’ i søvn
Se hvor frisk, se hvor frisk, se hvor frisk jeg kan se ud x 2
For jeg vil ikke sove, når det er så sjovt at være vågen
Så du kan tro nej, jeg falder ik’ i søvn
 – Solo –
Se hvor træt, se hvor træt, se hvor træt jeg kan se ud x 2
Jeg vil egentlig ikke sove, men mine øjenlåg er tunge
Så selvom om jeg ik’ vil, falder jeg nok snart i søvn

Sang #7 – Godnat kære dyr

Dagens udfordring stod på en godnat-sang med en masse dyrelyde, en idé jeg fik da jeg kom cyklende på de langelandske landeveje i dag. Mine Facebook og Twitter venner var hurtige til at støtte op om idéen og efter en kort fælles brainstorm, oprettede jeg et Google Dokument hvor folk kunne se teksten blive skrevet i realtime samt kommentere undervejs. Det var utrolig spændende og ikke mindst effektivt, så det kunne jeg nemt finde på at gøre igen – følg med på Facebooksiden hvis du vil se når det sker.

Tak for hjælpen til alle jer der bød ind undervejs, og ikke mindst Lene og Marek som var så venlige at deltage i mit Google dokument.

Sangen er som sådan meget simpel, det er en let godnat-sang hvor man siger godnat til en masse dyr på marken, og til sidst siger godmorgen til Uglen – det gør man generelt for lidt. Lav gerne flere / andre vers eller kom med kommentarer til dem der allerede er skrevet.

Jeg håber I vil bære over med mine manglende dyre-imitations-evner i optagelsen 🙂

Lyd:

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/91570316″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Tekst:

Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
koen lægger sig på langs med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:

Godnat kære ko – Muuuuuh

Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
grisen lægger sig på langs med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:

Godnat kære gris – Øf øf øf

Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
hesten bliver stående med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:

Godnat kære hest – WHiiieeee

Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
hønen sætter sig på numsen med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:

Godnat kære høne – B’goork

Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
Men lige’ om lidt der står uglen op
Og siger så godmorgen til de andre dyr:

Godmorgen kære Ugle – Uh uh Uuuuuh

Sang #5 – Hej Lille Signe

Nogen gange behøver det ikke tage så lang tid at skrive en sang, hvis oplægget bare er godt nok. Og sådan kom sang nummer 5 i Projekt Godnat CD til verden:

Skærmbillede 2013-05-08 kl. 16.01.32

Ikke mere end 15 minutter efter Annette var så flink at komme med nogle inspirerende ord havde jeg indspillet en lille simpel godnat sang. Jeg har valgt at opkalde den efter min niece Signe, derfor hedder sangen blot “Hej Lille Signe”. Sangen er en ramme-sang hvilket kort fortalt betyder at man selv kan rette sangen til så den passer til det man mangler. På den måde kan sangen “Hej Lille Signe” egentlig lige så godt hedde “Hej Lille (navn)”. I anden del af sangen er det muligt at sætte alle mulige ting ind som man skal dagen efter. Jeg har testet rammerne, og med lidt god vilje kan der både være plads til en tur til Legoland, en tur i dagpleje og meget mere.

God fornøjelse med sangen.

Lyt

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/91261330″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Tekst

Hej Lille Signe

Nu skal du putte sove
Hej Lille Signe
Nu skal du putte sove
I morgen når du vågner
Venter endnu en dag
I morgen når du vågner
Venter endnu en dag

 

Sang #4 – Det er tid til at falde til ro

Forleden faldt mine tanker på en godnatsang jeg skrev for nu 6 år siden, da jeg fik at vide jeg skulle være morbror for første gang. Det siges at nyfødte kan genkende musik som de hørte mens de lå i maven – og sangen skulle have netop denne funktion. Mon det passer? Om ikke andet, her er en indspilning af sangen jeg skrev den gang, på klaver høres min gode ven Jens Ulrich Madsen. Vi er nu nået til sang nummer 4 i Projekt Godnat CD 🙂

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/91002219″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Sang #3 – Stjernen i loftet

I går havde vi en forrygende snak på min facebookside. Vi snakkede om Solen er så rød mor, som jo for rigtigt mange er en helt særlig godnatsang. Og som man kunne se på snakken, kan sangen også blive en smule uhyggelig for ræven er derude og mågerne mangler et sted at bo. Jeg havde spurgte på facebooksiden om hvad det var der gjorde det en god børnesang, og Rasmus nævnte at den malede billeder – og pludselig stod det klart for mig. Jeg kunne se alt muligt for mig når jeg skulle sove som barn, og særligt husker jeg de selvlysende stjernerne i loftet.

Tak for inspirationen – det var lige det der skulle til for at jeg kunne skrive en ny godnat sang, om stjernen i loftet og andre ting man kan se / ikke kan se når lyset bliver slukket.

Sov godt 🙂

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/90334113″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Tekst

Kigger på stjerne i loftet
Den lyser lidt endnu
Min mor hun har lige slukket lyset
Og mørket det trænger på nu

Nu kan jeg ikke længere se
Mit pixi-bogs ABC på væggen
Nu kan jeg ikke længere se
Min Peter Pedal plakat

Men jeg kan se mit drømmeland for mig nu
Og om lidt, kan lege i drømmeland

Kigger på lampen på væggen
Den lyser lidt endnu
Så jeg kan se dynen fyldt med biler
Jeg kan bedst li’ den der er gul

Men nu kan jeg ikke længere se
Min Halfdans ABC
Nu kan jeg ikke længere se
Min yndlings legetøjs traktor

Men jeg kan se mit drømmeland for mig nu
Og om lidt, kan jeg lege i drømmeland

Sang #2 – Prins Prutteskid

Mange af jer der har været så venlige at skrive til mig, fortæller at i bruger godnathistorie ved putte-tid. Det kan jeg godt forstå, for en god historie skal man aldrig gå i vejen for. Derfor fik jeg min skønne niece Emma, til at fortælle mig en historie. Den handler om Prins Prutteskid, og er måske en smule tosset, men så kan man i det mindste falde glad i søvn 🙂

Opdatering: Min kvikke niece bemærkede at jeg havde taget en del af hendes fortælling ud, den gik ikke, og jeg har derfor indskrevet et nyt vers hvor der kommer en bi.

Lyd

[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/91283675″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]

Video

Tekst

Der var engang en prins, Prins Prutteskid
Han var meget flink, og boede i et hus
Men pludselig en dag, voksede han helt vildt
Så der til sidst gik hul i Prins Prutteskids hus

Men ligepludselig sagde han:
Prut prut prut prut prut
prut prut prut prut prut
prut prut prut prut prut
Og sådan blev Prins Prutteskid lille igen

Nu tænker du jo nok, hvad der skete med Prins Prutteskid?
Det var Prinsesse Pink, som tryllede ham stor
Hun var en drillepind, som tit drillede Prins Prutteskid
Men heldigvis så ku’, han trylle med sit prutte-tryl

Derfor sagde prins prutteskid:
Prut prut prut prut prut
prut prut prut prut prut
prut prut prut prut prut
Og sådan blev Prins Prutteskid lille igen