Dagens udfordring stod på en godnat-sang med en masse dyrelyde, en idé jeg fik da jeg kom cyklende på de langelandske landeveje i dag. Mine Facebook og Twitter venner var hurtige til at støtte op om idéen og efter en kort fælles brainstorm, oprettede jeg et Google Dokument hvor folk kunne se teksten blive skrevet i realtime samt kommentere undervejs. Det var utrolig spændende og ikke mindst effektivt, så det kunne jeg nemt finde på at gøre igen – følg med på Facebooksiden hvis du vil se når det sker.
Tak for hjælpen til alle jer der bød ind undervejs, og ikke mindst Lene og Marek som var så venlige at deltage i mit Google dokument.
Sangen er som sådan meget simpel, det er en let godnat-sang hvor man siger godnat til en masse dyr på marken, og til sidst siger godmorgen til Uglen – det gør man generelt for lidt. Lav gerne flere / andre vers eller kom med kommentarer til dem der allerede er skrevet.
Jeg håber I vil bære over med mine manglende dyre-imitations-evner i optagelsen 🙂
Lyd:
[soundcloud url=”http://api.soundcloud.com/tracks/91570316″ params=”” width=” 100%” height=”166″ iframe=”true” /]
Tekst:
Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
koen lægger sig på langs med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:
Godnat kære ko – Muuuuuh
Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
grisen lægger sig på langs med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:
Godnat kære gris – Øf øf øf
Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
hesten bliver stående med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:
Godnat kære hest – WHiiieeee
Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
hønen sætter sig på numsen med sin dovne krop
Og siger så godnat til de andre dyr:
Godnat kære høne – B’goork
Solen den går ned over bakkens top
Og dyrene på marken sir’ godnat
Men lige’ om lidt der står uglen op
Og siger så godmorgen til de andre dyr:
Godmorgen kære Ugle – Uh uh Uuuuuh